Dato: torsdag d. 14. maj kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se gudstjenestens salmer nederst i indlægget.
Kristi himmelfart
“Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.” Lukas 24,50-53. Sådan slutter denne helligdags prædikentekst. Og samtidig er det de sidste ord i Lukasevangeliet.
Frottage
Ovenstående billede forestiller himmelfarten og kan ses i Hejnum Kirke på Gotland. Det måler 62X46,5 cm. Billedet har dog et lidt andet udseende end det reliefbillede, man kan se i kirken, da der ikke er tale om et fotografi eller en almindelig tegning, men billedet er kalkeret af fra selve stenen. Det er lidt på samme måde, som når man lægger et stykke papir over en mønt og gnider med en blyant, bare i større skala. Teknikken kaldes frottage. Man hæfter et stykke stærkt og smidigt papir op på stenen med relieffet eller indridsningen og gnider med skomagervoks. På den måde får man afsat farve på de fremspringende punkter, og man kan ofte være heldig at få bragt detaljer frem i lyset, som umiddelbart ikke bemærkes pga. lysforholdene eller en for svag fremhævning i relieffet. Det har Søren Nancke-Krogh (mag.art. i arkæologi med speciale i den sene jernalders billedsymboler) skrevet en bog om: Stenbilleder i danske kirker. Teknikken er ret tidskrævende, da det godt kan tage et par timer at lave et enkelt frottagebillede. I bogen gennemgår han stenkirkekunsten fra slutningen af 1000-tallet til slutningen af 1200-tallet.
At udtrykke det usigelige
En del af de udsmykkede sten i disse stenkirker kan stamme fra tidligere bygningsværker. De er så blevet genbrugt ved indmuring i nye kirkebyggerier. De skulle så omtolkes, så den oprindelige symbolik passede til kristendommen. Mange af symbolerne kan dog være vanskelige at tolke. Forfatteren skriver: “Helleristningerne er, ligesom nogle af indhugningerne i kirkerne, mere tegn og symboler end kunst. Der er ingen reportagekunst, ingen dagligdagsskildringer. Fælles for helleristningerne og kirkebillederne er, at deres symboler skal udtrykke det usigelige – det som ikke kan udtrykkes på skrift.”
Eksempler på frottager
Herunder skal vises nogle enkelte af de frottager, der beskrives i bogen. De ledsagende informationer er uddraget af bogens tekst.
Stenmester gøti sidder og hugger en kvadersten med spidshammer, mens kirkens kvaderstensmur rejser sig bag ham. Sted: Gjøl Kirke i Hjørring Amt. 60X50 cm. Gøti er ikke stenmesterens navn, men angiver at han kommer fra Västergötland. Det er sjældent at stenmestrene portrætterer sig selv.
Dragehoved på kridststenskvader på Ørslev Kirke i Sorø Amt. 35X24 cm. Dragehovedet har meget lidt med nordisk stil at gøre. Det kunne ligne et skulptureret stenhoved i 900-tallets England. (Til andre af bogens billeder finder Nancke-Krogh paralleller til kætterkristne monumenter i Bosnien-Hercegovina.)
Skibsrelief fra Bøstrup Kirke på Langeland. 60X37 cm. Bagstavnen er normannisk, som på et mosaikbillede af Noahs ark fra 1176 Monrealekirken nær Palermo på Sicilien (indtegnet i baggrunden).
Sydtympanum (trekantet eller bueformet felt, fx over en dør) på Vinderslev Kirke i Viborg Amt. 158X78 cm. Omslynget af ranker, der udgår fra munden af to slanger, står centralt en løve, eller rettere en panter, som ifølge en samtidig dyresymbolbog var Kristus med honningduftende ranker ud af munden. De døbte skal løbe til Kristi sødtduftende befalingers salve og derved få plads på Det himmelske Jerusalems bjerg. Herudover er der hugget en ørn, som må symbolisere evangelisten Johannes. Heri gemmer sig en kirkepolemik mellem tilhængere og modstandere af troen på Kristi jordiske substans. Kunne man tro på, at ordet blev kød, når Johannes også har skrevet, at man ikke skulle elske verden? Hvis Jesus blev kød, var han jo blevet en del af den onde verden. Men det er en kættersk tro, mener stenmesteren. Kirken kan sagtens bestå af rigtige sten. Man behøver ikke kun at forstå det i overført/åndelig betydning som levende sten.
Kentaur på Landet Kirke på Tåsinge. 76X55 cm. Kentauren bærer troens skjold og forsvarer indgangsportalen med sit sværd, mens dyrehalen svinges op mellem benene og op bag ryggen, hvor den afsluttes i en form for kirkeklokke i stedet for en haledusk.
Storkens måltid med ræven fra Æsops fabler. Relief i døbefonten i Tømmerby Kirke i Thisted Amt. 52X30 cm. Fablens morale er, at den, der ler sidst, ler bedst. Så kan man spekulere på, hvad symbolikken nu kan være, når relieffet er på en døbefont. Måske er det modsætningen, der har betydning. Den fremhæver den rummelige fontkumme med dåbens vand, som passende til enhver. Det opfylder storkens krukke ikke.
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
DDS 724 – Solen stråler over vang
Løsark – Når en morgen strør sølv*
LU 890 – Når æbletræets hvide gren (mel. E. Lindgren)
DDS 725 – Det dufter lysegrønt
Løsark – Så gavmildt det lyder (Nadver)*
DDS 722 – Nu blomstertiden kommer
LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
* Fra salmesamlingen Lysets vinge over dig af Lisbeth Smedegaard Andersen