Dato: Torsdag d. 26. marts kl. 19
I forlængelse af Kierkegaard-aftenen i november mødes vi igen over den store tænker.
“Jeg kan konstatere, at der er rigtig mange unge, der skammer sig så meget og så dybt i dag, at det nærmest vælter dem omkuld,” sagde Christian Hjortkær for nyligt i et interview. “Skam er en nøgle til at forstå, hvorfor så mange unge mistrives psykisk og eksistentielt. Så hvorfor taler vi ikke mere om den? Ikke bare for de unges skyld, også for folk i min generation, som er i 30’erne og 40’erne. Skam er et menneskeligt vilkår, som vi alle sammen skal lære at balancere i vores liv.”
Med udgangspunkt i ovenstående citat vil vi med Søren Kierkegaards forfatterskab og Christian Hjortkærs bog Skamfuld i hånden diskutere Hjortkærs samtidsdiagnose. Det er dog ikke en forudsætning for deltagelse, at man har læst bogen.
Arrangementet foregår i Kirkehuset, Brudagervej 6 i Vejstrup. Der er fri adgang for alle.
