Dato: 8. marts 2016 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/ te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

En ophedet diskussion
Denne søndags prædikentekst er Johannes 8,42-51. Jesus diskuterer med en gruppe jøder. Han prøver at gøre dem klart, at når de afviser ham, afviser de også hans far, Gud. På den måde bliver Djævelen deres far. Til gengæld anklager jøderne Jesus for at være besat af en dæmon. Diskussionen fører til, at jøderne bliver så fortørnede på Jesus, at de anklager han for gudsbespottelse, og i et vers umiddelbart efter prædikenteksten vil de stene ham. Jesus forlader dog stedet, inden det kommer så vidt.

Grib tingen i begge hanke
Nils Gunder Hansen har skrevet bogen Fædre og sønner i serien Kristendommen ifølge … Han starter med at citere Pontoppidan for at sige, at enhver ting har to hanke. Nils Gunder Hansen griber kristendommen i de to hanke: den følelsesmæssige og den intellektuelle – eller den bogstavelige og den symbolske – eller den nære personlige og overgribende abstrakte. I hans ungdom følte han, at det som en udfordring, at han følelsesmæssigt var draget mod kristendommen, men at det var svært at forsvare det med fornuften.

Intellektuel sympati
Derfor begyndte han at læse om teologen Peter Kemps opfattelse af, hvordan man kunne forholde sig til kristendommen. Nils Gunder Hansen nævner Kemps kriterium om intellektuel sympati for kristendommen: “Det betyder, at man ikke nødvendigvis tror selv i personlig og inderlig forstand, men man kan forstå og reproducere de tankegange, der ligger til grund for troen. (…) Men sympatikriteriet skal også tages seriøst. Det må ikke blot være en distanceret, reduktiv eller overbærende reduktion af de tankegange, der ligger til grund for troen. Det skal kunne trække sympatien og eftergørelsen helt ud i de stærkeste lidenskaber eller de mest sofistikerede argumenter.” Fundamentet for troen skal ikke være afhængigt af, om man på videnskabelig vis ville kunne falsificere den historiske Jesus.

At levere billeder mod døden
Spørgsmålet om historisk sandhed bliver underordnet, hvis troen lader sig orientere af et bestemt sprog anderledes end det videnskabelige eller dagligdags. Et bestemt symbolsprog kan antyde eller anskueliggøre en mening med livet på tværs af lidelse og ondskab. Det kan levere ‘billeder mod døden’. “Men spørgsmålet er, om ikke den kristne tro kræver en personal relation, som den sproglige relation ikke helt kan udtrykke, selvom den godt kan uddybe og understøtte den,” skriver Nils Gunder Hansen. “Man kan så spørge eller snarere klage med Wittgenstein: ‘Hvis han (Jesus) blot er en figur i et sublimt digt, så kan han måske ikke hjælpe.’ Kan vi undvære spor af en virkelig begivenhed, der har fundet sted?” Den lurende følelse af tomhed er et artsvilkår for mennesket. “De menneskelige kulturers endeløse opgave er at sørge for, at der er noget, snarere end intet.”

Førstehåndsvidnerne
For at undgå at det hele blot skal blive tankespind, må man have den historiske Jesus med ind i billedet igen som Guds søn. Og selv om teksterne i Det Nye Testamente er skrevet længe efter Jesu død, fremhæver Nils Gunder Hansen teologen Gustav Brøndsted (1885-1959), der mente, at den historiske bibelkritik forstørrer de historiske afstande i tid. Måske var de tidligste generationer af kristne tættere på hinanden i tid, end vi normalt antager. “Det vil sige, at da Jerusalem går under i år 70, er vi endnu kun i 2. generation efter dem, der var samtidige med Jesus, og mange af disse er i live med deres erindring. De kan som 18-årige have set og hørt Jesus, som 20-årige oplevet Paulus i Jerusalem, og de har endnu kun været i halvtredserne, da Paulus var død, og den kristne bevægelses traditioner blev fastlagt. De har endnu i en del år kunnet være førstehåndsvidner og fortælle om det, der skete før og efter korsfæstelsen, og hvis de dør i 70 års-alderen, vil flere af evangelierne på det tidspunkt allerede være nedskrevet.” At man ikke skrev noget ned i den allerførste tid var jo fordi, at man havde forventningen om Jesu snarlige genkomst.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 28 – De dybeste lag
Løsark – Syng for alverdens urolige hjerter
Løsark – Jeg hører regnen falde*
LU 861 – Slentrer i regnklare parker
Løsark – Du spør mig om håbet*
HS 586 – Nu sænker Gud sit ansigt

Lu=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
HS=Højskolesangbogen
*Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig