Allehelgensarrangement

Allehelgensarrangement

Dato: Torsdag d. 30. oktober 2025 kl. 17

Forestilling med Maria Junghans: Døden som dansepartner – og rengøringshjælp
Sted: Vejstrup Valgmenighedskirke.

Billede fra arrangementet

Denne aften får vi lov at opleve Døden fra en helt anden side, end vi plejer. Fortælleren Maria Junghans kommer på besøg i kirken klædt i krinoline og fortæller historier om Døden, der viser os, at døden ikke er hverken uhyggelig eller farlig. Døden er en del af livet, og når vi mindes dem, vi elsker, så lever de videre i os, selv når de tager med Døden på den sidste rejse.

Vi skal bl.a. møde Jack, der giver Døden så mange klø, at Døden helt forsvinder. Vi skal møde en gammel dame, der forbereder sin 100 års fødselsdag, men netop den dag kommer døden for at hente hende. Det får han ikke meget ud af – eller gør han? Fødselsdagen bliver i hvert fald helt anderledes, end nogen af dem havde regnet med. Til slut skal vi et smut forbi dødens egne sale og finde ud af, hvorfor de døde sjæle danser, og gravene blomstrer. Det bliver morsomt og rørende og ikke helt, som man regner med.

Det er en aften, hvor voksne og børn i mange lande fejrer de døde ved at holde fest for dem – og for os, som lever og mindes. Man fortæller historier, spiser sammen og lægger små gaver og frugt på gravstederne. Der er musik og optog, mange er klædt ud i smukke kostumer; det er en glædesfest for dem, som har levet, og for os, som lever og kan fortælle om dem. Den tradition vil vi gerne se lidt nærmere på.

Derfor kommer Maria Junghans i sin smukke lyskjole, som Thomas Sjølander har kreeret, og fortæller.

Og husk: Det er både for børn og voksne. Fri entré.

BONUSINFO:
Denne aften behøver man ikke tænke på aftensmad, for EFTER forestillingen serverer vi aftensmad i Kirkehuset, og alle deltagere er selvfølgelig velkomne. Der er noget – også vegetarisk – for både børn og voksne, man skal bare tilmelde sig spisningen på 40255382 senest mandag d. 27. oktober. Spisningen koster 20 kr. for voksne. Børn spiser gratis med.

Fotokredit: Maria Fontana