Vi er allerede godt i gang med at forberede næste års aktiviteter for valgmenighedens konfirmander. Hvis I gerne vil deltage i konfirmandforberedelsen i valgmenigheden, er der mulighed for tilmelding torsdag d. 12. juni kl. 19 i Vejstrup Valgmenighedskirke.
Jeres forældre er også meget velkomne denne aften, som ud over tilmelding også vil indeholde oplysninger om, hvad konfirmandåret kommer til at bringe af indhold og oplevelser.
En gruppe tidligere konfirmander har sammensat indtryk af, hvad de oplevede i løbet af deres konfirmand-år i valgmenigheden:
En hyggelig atmosfære.
Et godt og trygt sted at være.
En mulighed for at være sig selv med andre.
En spændende undervisning.
Salmesang – nye og gamle salmer synges.
Små og store spørgsmål diskuteres.
Overnatning med spisning, hygge og gode film, som senere gennemgås.
Fortrolighed med gudstjenesten og kirkerummet med dets inventar.
Deltagelse på skift i det praktiske i forbindelse med afviklingen af en gudstjeneste.
Kunstprojekt på kirkegården.
Konfirmandforestilling i kirken med tema, f.eks. “Ondskab og tilgivelse”.
Ture til Svendborg – Vi besøger bl.a. krematoriet og Assistens Kirkegården, bedemandsforretninger og Vor Frue Kirke.
“Weekendkonfirmandtur” med overnatning i København.
Lørdagstur f.eks. til Ribe eller Aarhus.
Dannelsestur.
Konfirmationen i 2026 finder sted i valgmenighedskirken lørdag den 2. maj kl. 10.
For at deltage i valgmenighedens konfirmandforløb skal mindst én af dine forældre være medlem af valgmenigheden. Vedr. indmeldelse: kontakt gerne enten Elsemarie eller Anders.
Elsemarie Hoffmann (tidligere friskolelærer på Øster Åby Friskole) tlf. 62261843
Anders Carlsson (valgmenighedspræst i Vejstrup).
Landevejen 65, 5882 Vejstrup
anders.carlsson65@gmail.com
40475919