Dato: 25. maj 2025 kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Denne søndags prædikentekst er Johannes 16,23b-28. Jesus siger til disciplene: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det.”
“Sandelig, sandelig”
Når man hører disse ord, er man ikke i tvivl om, at det er Jesus, der taler. Ja, det er vel kun Jesus, der kan tage disse ord i munden. To gange efter hinanden – ikke som et ekko, men som en forstærkelse af ordet. Nu gælder det om at høre efter, for nu vil der blive sagt noget vigtigt. Hvis Jesus har sagt præcis sådan, har han sagt det på aramæisk, men Johannes har nedskrevet ordene på græsk, og derfra er de blevet oversat til mange andre sprog. I en tysk Bibel kan det blive til ‘wahrlich, wahrlich’. I Bibelen på engelsk kan man finde ordene: ‘truly, truly’, ‘very truly’ eller bare ‘truly’, men også ‘veryly,veryly’ eller ‘most assuredly’. I Bibelen 2020 på nudansk siger Jesus det slet ikke, for det er jo ikke nudansk at sige ‘sandelig, sandelig’.
Grundtvig genlæst på dagen
Nu at tvistes med Nogen om hvad kun Gud og vi selv kan vide, hvad vi beder Faderen om i Jesu Navn, det var jo Daarskab, og til Verden nytter det ikke at sige at en Bøn i Jesu Navn naturligviis er noget andet end et Ønske hvortil man føier Jesu Navn som et Munds-Veir, thi det er aandelige Ting som Verden umuelig kan forstaae, men vel kan det nytte os Christne selv at komme vel ihu, der kan umuelig giøres nogen rigtig Bøn i Jesu Navn, som Jesus ikke, naar han øjensynlig stod ved Siden ville tage i sin mund og bede med os. Derfor veed vi Christne godt, det er umueligt at bede i Jesu Navn enten om lov til at fremture i synden, eller om Noget af Alt det, Jesus har budet sine Discipler at give afkald på: Ære, Lykke, Fred og Glæde i verdslig Forstand, thi kun de der vil forsage Djævelen og alle hans Gierninger og alt hans Væsen og opgive alt hvad Verden kan tage, for Syndernes Forladelse, Kiødets Opstandelse og det evige Liv kun dem kiender Jesus for sine Discipler, og kun til dem siger han: hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, det vil Han give eder og det vil jeg giøre.”
Fra Grundtvigs prædiken 5. søndag efter påske 1833
H.C. Andersens gode forstand
Doris Ottesens bog ‘Tro er liv’, hvorfra der blev citeret i indlægget til sidste søndag, kan godt tåle at få lidt flere ord med på vejen. Hun skriver, at H.C. Andersen har haft stor betydning for hendes kristendomsforståelse. “For H.C. Andersen var det vigtigt, at han ikke behøvede at godtage mere, end hans kloge hoved kunne bære for at være et kristent menneske (…) H.C. Andersen havde en overmåde god forstand, og han mente frimodigt, at når Vorherre havde givet ham den, så kunne Vorherre nok også godt tåle, at den blev brugt, når det gjaldt troen på Vorherre selv.”
Grundtvigs genialitet
Dorit Ottesen skriver, at hendes tro i højere grad er funderet i salmerne og deres gendigtninger af de bibelske fortællinger end i Bibelens originale fremstillinger. Især fremhæver hun Grundtvigs salmer, som hun finder geniale. Hun mener ligefrem, at de overgår originalen. Faktisk er Grundtvig blevet klandret for at forsøge at overgå salmerne i Salmernes Bog, men det har næppe været hans hensigt. Han har blot gjort dem sangbare til brug ved gudstjenesten. Men man kan lave en sammenligning mellem nogle af Grundtvigs vers og de tilsvarende vers fra Salmernes Bog. Her forsøges det med udgangspunkt i Grundtvigs gendigtning af salme 103 i Salmernes Bog.
DDS nr. 3 vers 1:
Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
Sjungende hjerte, tag ånden i favn!
Tonerne spille, som stjernerne tindre,
trindt om Jehovas højhellige navn!
Salmernes Bog 103 vers 1:
Min sjæl, lov Herren,
og alt i mig love hans
hellige navn!
DDS nr. 3 vers 3:
Løskøbt han har dig blandt Helvedes fanger,
kranser dig yndig, som kongen sin ven,
skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger,
sol-fuglen lig bliver ung du igen.
Salmernes Bog 103 vers 4 og 5:
Han, som udløser dit liv fra graven
og kroner dig med miskundhed og
barmhjertighed,
han, som mætter din sjæl med godt,
så du bliver ung igen som ørnen!
DDS nr. 3 vers 5 og 6:
Faderen tager vel barnet til nåde,
så tager trælbårne syndere du,
Gud! for du kender vor skabelses gåde,
støvtråde-værket du kommer i hu.
Menneskeliv er som græssets i enge,
blomsten vi ligne fra isse til fod,
stormen hvine og bladene hænge
visnet, man ved ikke mer, hvor den stod!
Salmernes Bog 103 vers 13-15
Som en fader forbarmer sig over sine
børn, forbarmer Herren sig
over dem, der frygter ham.
Thi han kender vor skabning, han
kommer i hu, vi er støv;
som græs er menneskets dage, han
blomstrer som markens blomster;
når et vejr farer over ham, er han ej
mere, hans sted får ham aldrig at se
igen.
Ordene fra Salmernes Bog er her fra bibeloversættelsen fra 1931, så de ord, Grundtvig har læst I Bibelen, da han skrev salmen i 1836, har ikke været oversat på helt samme måde.
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
DDS 724 – Solen stråler over vang
Løsark – Når en morgen strør sølv*
Løsark – Læhegn der lyser*
LU 883 – Det sused af vinger
LU 890 – Når æbletræets hvide gren
DDS 722 – Nu blomstertiden kommer
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘Lysets vinge over dig’.
Noder og tekst kan ses som PDF.fil herunder.
Salmer 25.05.25