Dato: 19. maj 2024 kl. 10

Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset

Hør himmelsus
Det skal gentages: Det er vilde ting der sker – jomfrufødsel, opstandelse, himmelfart og nu pinseunderet pinsedag kl. 9 for et par tusind år siden: “Hør himmelsus i tredie time (…) Åndens ild i purpurlue igennembrænder vore sind,” som Jørgen Gustava Brandt skriver i sin pinsesalme.

“Så føl, miraklet må forene!
Se, flammen går fra sjæl til sjæl!”

Maleriet ovenfor viser, hvordan maleren Niels Skovgaard har valgt at illustrere underet.

En flig af noget større
Det kan være i dyb modstrid til, hvad det såkaldt moderne menneske kan tro på, men det, vi ser med disse utrolige ting, er måske – og her kan tilføjes måske sandsynligvis – kun en flig af noget langt mere utroligt, som overgår vores fatteevne. Indtil nu, kunne man forestille sig, er vi kun blevet præsenteret for eksistensens “pixi-udgave”.

Betydningsbeskydning
Men man behøver ikke at fatte alting – og slet ikke i forbindelse med tro. Man kan sætte sig på kirkebænken og lade gudstjenesten stemme ens sind. Ingrid Ank, som er leder af Grundtvig-Akademiet, bliver i Kristeligt Dagblad d. 11/5-24 spurgt om, hvad højdepunktet i gudstjenesten er. Hun svarer: “Jeg bruger nogle gange udtrykket ‘betydningsbeskydning’. Gudstjenesten er en betydningsbeskydning, fordi du sidder der i en kæmpe tradition, der er forholdsvis uformidlet. Du har ikke en guide, og du går fra den ene tekst til den anden, som stammer fra vidt forskellige sammenhænge og århundreder. Et højdepunkt er afhængigt af, at der er noget, der bygger op til det, så for mig er det lige så meget hele betydningsbeskydningen, som det er nadveren eller velsignelsen. Det er afhængigt af, at du er sprunget mellem musik, tekst og bøn.”

Ikke kun ordet
Det falder fint i tråd med, hvad Fyns biskop, Mads Davidsen, skriver i årsskriftet Folkekirke på Fyn – kirkens mange sprog, 2023. I begyndelsen var ordet, skriver han, og netop ordet, Guds ord, har i vores lutherske tradition fået en central plads i gudstjenesten gennem salmer, bønner læsetekster og prædikener, fortsætter han. Det er ordet, der bærer gudstjenesten. Men ikke kun ordet. Gudstjenesten kan blive både tør og kedelig, hvis der ikke er noget til at bære ordet. Musikken er med til at sætte stemningen. Ligeledes arkitekturen i kirkerummet, udsmykningen, indretning, bevægelse og bevidstheden om den lange historie og tradition, der er forbundet med Gudstjenesten.
Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer:
DDS 290 – I al sin glans nu stråler solen
DDS 282 – Apostlene sad i Jerusalem
DDS 285 – Hør himmelsus i tredie time
LU 894 – Kastanjen stod i går med lys
LU 902 – Vi synger for dig, Herre Gud
DDS 725 – Det dufter lysegrønt af græs

(LU=Lysets Utålmodighed)