Dato: 28. januar kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst på siden.

“Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal være gråd og tænderskæren.” (Matthæus 14,30) Det er barske ord, for er kristendommen ikke kærlighed? Man kan læse Markusevangeliet i stedet for, her er lignelsen om de betroede talenter ikke med – eller Lukas, hvor lignelsens slutning virker knap så brutal; dog har han en lignende formulering andetsteds.

Der er dog en rimelig forklaring på formuleringen, bl.a. at temaet for lignelsen ikke er kærlighed, og måske kan man i kristendommen komme til at lægge for ensidig vægt på kærligheden på bekostning af tro og håb. De tanker er Margrethe Auken inde på i bogen ‘Det himmelske overskud’ i bogserien Kristendommen ifølge … Her citerer hun en vens iagttagelse af de tre kerneværdier tro, håb og kærlighed: “De har forskellig vægt i de store mellemøstlige religioner, men er nu for alvor kommet i ubalance hos dem alle tre. I Islam dominerer troen, men den fører sine steder til total underkastelse af den herskende Koran-udlægning (…) I Jødedommen har håbet førstepladsen: Messias vil komme og genoprette det udvalgte folks forrang for andre folkeslag og ret til det ‘forjættede land’. Og i kristendommen har Paulus’ berømte ord “men størst af dem er kærligheden” taget over i en sådan grad, at det grænsesprængende håb og troen på Jesus som Guds søn er blevet sekundær.”

Margrethe Auken spørger på vegne af den ‘moderne’ kristne: “Jamen, er det ikke nok med kærligheden? Det er dog kernen. Og hvad kan du bedre blive rådet og styret af end kærligheden? Og kærligheden kræver ikke engang troen, alle kan være med. Vi har loven, altså viden om godt og ondt i vores hjerter, som Paulus skriver i Romerbrevet. Hvis vi nu ‘nøjes’ med bare at give kærligheden et ekstra tryk, bliver kristendommen også langt mere acceptabel for nutidsmennesker, der forestiller sig, at de skal skippe forstand og videnskab, hvis de skal ‘købe hele pakken’.” Margrethe Auken tilføjer: ” Hvis ikke kærligheden forankres i troen på, at det er Guds kærlighed, der bærer os sammen med håbet om, at der altid vil være levende ord og kærlighed til os, hvordan så finde kræfter? Anstrengt kærlighed er forvrænget kærlighed. Også den slags kærlighed kan rigtignok komme til udtryk i smukke former, men først og fremmest trues livet i kærligheden, hvis den ikke henter et overskud udenfor sig selv.”

Lad kærligheden få de(t) sidste ord, her skrevet af Lars Busk Sørensen i salmen Først af alt var kærligheden. Det skal nævnes, at sidste vers starter med linjen: Størst af alt er kærligheden. I andet vers har han formuleringen: Kærligheden gør dem blinde,/ så de virkelig kan se. Og her kommer hele vers fire:

Kærligheden tror og håber,
bærer alt, men aldrig nag,
dæmper mildt som duggens dråber,
stråler som den klare dag.
Kristus kom for selv at bære,
korset vendte alt omkring,
så det fjerne blev det nære:
– kærlighedens kvantespring.

Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer:
DDS 557 – Her vil ties, her vil bies
LU 827 – Usynlige*)
LU 834 – Når vinterstorme hærger
DDS 412 – Som vintergrene
Løsark -Et lysglimt i universet
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

*) Mel. som i Højskolesangbogen.
(LU=Lysets utålmodighed. Tekst og noder til
løsarket kan ses under gudstjenesten
1. søndag efter Helligtrekonger.)