Dato: 17. december kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Følgende salmer synges:
Fra salmebogen:
74: Vær velkommen
89: Vi sidder i mørket
78: Blomstre som en rosengård
Fra lysets utålmodighed:
811: Her i adventstidens sidste dage
808: Gå på lige flisegange
Løsark:
Advent

“Hvis jeg selv i subjektiv enfoldighed skulle sige, hvordan jeg forestiller
mig Gud, ville jeg uden tøven nævne én sætning; ‘Gud er kærlighed’.
Sådan skriver Niels Brunse i sin bog i serien Kristendommen ifølge …
Han fortsætter: “Lige præcis den formulering findes i Bibelen, men så vidt
jeg ved kun i en eneste af Bibelens mange bøger, nemlig det lille og sjældent
benyttede Første Johannesbrev: ‘Den, der ikke elsker, kender ikke Gud,
for Gud er kærlighed (…) Ingen har nogensinde set Gud, men hvis vi elsker
hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os’.
Som alle andre tekster skal også denne tekst læses i sin kontekst, og man
kan ikke undgå at bemærke den næsten euforiske vished om at befinde sig
i de sidste tider, før Jesus kommer igen, og det endelige opgør med Djævelen
og ondskaben skal finde sted. De sidste tider kom ikke, og i de næste nitten
århundreder (brevet dateres sædvanligvis til omkring år 100) er de heller ikke
kommet, men alligevel er glæden ved kærligheden og afskeden med
Det gamle Testamentes ‘lidenskabelige’, vrede og straffende Gud indlysende
tydelig og inspirerende.
Jeg kan ikke sige, hvordan Gud ser ud, men det er min dybeste overbevisning,
at Gud er kærlighed.
Jeg ved godt, at der findes teologiske alvorsmænd og -kvinder, som advarer
mod at gøre forkyndelsen af kærligheden alt for sød, det skal jo ikke blive til
en æske fyldte chokolader, vel? Men jeg vil indvende, at der er et kæmpemæssigt
efterslæb i kristendommens historie, hvor generation efter generation af troende
ikke er blevet budt på chokolade, men på et bjerg af hårde, bitre nødder.
Gudsfrygt skal ikke helliggøres.
Hvad er der at frygte?”
(Niels Brunse i Tro er ikke viden, Forlaget Eksistensen 2020)
Steen Pilgaard Toft