Dato: 3. december kl. 10
Efter gudstjenesten samles vi til fællesang af julesange og julesalmer.
Kirkens kor ‘OPSANG’ synger for. Koret medvirker også under gudstjenesten.
Salmer der synges under gudstjenesten:
Fra salmebogen:
74 – Vær velkommen
78 – Blomstre som en rosengård
80 – Tak og ære
Fra Lysets utålmodighed:
801: En morgenstund
Fra Højskolesangbogen:
233 – Hold håbet op
Løsark:
Igen berørt, bevæget
Rækkefølgen er ikke angivet.

Denne søndag bliver søndagen efter Lisbeth Smedegaard Andersen har holdt sit foredrag i Valgmenig-
heden. Derfor vil der også nu blive bragt nogle vers fra hendes hånd.
Langsomt stjæler
mørket magten
fra den korte dag
—
håb der smerter
som en flænge
i dit vintersind
åben sårbar
kun en sprække
hvor Guds lys kan trænge ind
—
så syng om kærlighed! er stemmen rusten?
men når du synger får den liv og glød
syng med om lyset der kom ind i verden
fra mørket i Marias moderskød.
Versene plukket fra ‘Langsomt stjæler’ og ‘Du tøver’.
De står i afsnittet Advent og jul i samlingen ‘I tid og evighed’.
“… måske er poesien en af videnskabens dybe rødder: evnen til at se hinsides det synlige.”
Således citerer Lisbeth Smedegaard Andersen Carlo Rovelli i sin bog
‘Troen der gør verden større’. Hun fortsætter:
“Også troen begynder med evnen til at se hinsides det synlige. Uden den evne
kan vi ikke fornemme den merbetydning, der er i naturen, i tingene, og som ikke
kan måles og vejes, men anes – en merbetydning, der giver tingene en egenværdi
så de ikke bare tjener vores formål, men også giver genklang, ‘svarer’ os og gør
verden større. Hvis vi nedskriver naturen og verden omkring os til dens nytte-
værdi, mister den det, den tyske filosof Hartmut Rosa kalder ‘resonans’, og som
vi mærker i den inspirationskraft og glæde, der griber os, når vi oplever det anderledes
og fremmede og bliver visere.
Uden blik for denne merbetydning bliver vi åndløse.”
Steen Pilgaard Toft