Indlægget Nyhedsbrevet juli 2026 blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Kamelen og nåleøjet
Denne søndags prædikentekst er Matthæus 19,16-26. En rig mand henvender sig til Jesus og spørger, hvad han skal gøre for at få evigt liv. Det svar, han får, gør ham bedrøvet, for det kan han slet ikke leve op til. Bagefter siger Jesus til disciplene: “Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”

Det med kamelen og nåleøjet drøfter Johannes Møllehave og tidligere biskop Jan Lindhardt i samtalebogen Venner i lys. Der skulle være tale om en meget lav byport ind til Jerusalem, der kaldtes Nåleøjet, og derfor skal kamelen lægge sig ned og ydmygt krybe igennem. Godtager man denne forklaring, står man dog tilbage med en betydelig afsvækkelse af Jesu ord, for selv om forehavendet synes umuligt uden denne forklaring, pointeres det af Jesus, at for Gud – ikke for mennesker – er alle ting muligt.

‘Da Gud blev voksen’
I bogen kommer de to venner Møllehave og Lindhardt rundt om mange forskellige emner. Fx uddyber Lindhardt Jesu udsagn om, at hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. Lindhardt forklarer, at det er vendt mod den umenneskelige jødiske praksis med, at en mand kunne blive fri for sin kone ved at sige; Jeg vil skilles. Jeg vil skilles. Jeg vil skilles. De mener også, at den gammeltestamentlige Gud er anderledes end den nytestamentlige. De gammeltestamentlige Gud forekommer dem lidt barnlig og primitiv. En jaloux Gud med mindreværdskomplekser. Lindhardt konkluderer, at det er først da Gud får en søn, at Gud bliver voksen. Da får Gud en anden dimension.

Ateisten
Om ateister siger Møllehave, at hvis man ikke vil tro på noget, man ikke kan se, skal man heller ikke tro på kærligheden. “Jeg tror ikke man kan leve uden at tro på kærligheden,” siger han. Derefter fortæller han om et replikskifte, han havde med en ateist. Jeg er misundelig på dig, siger ateisten. Og da Møllehave vil have at vide hvorfor, lyder svaret: Fordi du er præst og kan sige ‘Frygt ikke, tro kun’. Men jeg er ateist. Jeg siger hver eneste morgen: ‘Tro ikke, frygt kun’.

Forbløffende fremstilling
Selve samtalen mellem Møllehave og Lindhardt finder sted i Rom. Undervejs besøger de flere af de kendte steder, bl.a. Det Sixtinske Kapel, hvor de studser over en af Michelangelos 1500-talsudsmykninger i loftet. Det er feltet, hvor Gud skaber solen og månen. Det er dog ikke den del af feltet, der fremkalder deres undren. Den del af feltet, der er gengivet i bogen, viser Gud med ryggen til. En beskrivelse med nutidens ord ville være, at Gud ‘mooner’. Den del af billedet havde de to ikke set før. Bogens tekst til billedet anfører bl.a. dette: “Men Michelangelo kunne ikke undgå at overskride det billedforbud, som Gud havde udstedt til Moses, da han ville være tæt på ham og bad: “Lad mig dog se din herlighed.” Hertil svarede Gud: “Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet. Derefter dækkede Gud den plagsomme Moses’ øjne med sin hånd og sagde, at Han ville forlade ham. “Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se.” Denne episode i Anden Mosebog er en af forklaringerne på den forbløffende fremstilling af bagsiden af Skabelsens Herre; en anden handler om, at Michelangelo ville provokere Vatikanets mange mænd, som også den gang fordømte homoseksualitet.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 725 – Det dufter lysegrønt af græs
LU 827 – Usynlige*
DDS 29 – Spænd over os dit himmelsejl
LU 908 – Du tar mig som jeg er
Løsark – Så gavmildt det lyder (Nadver)**
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
* Melodi: Katrine Muffs melodi i Højskolesangbogen nr. 65
** Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig

Indlægget 6. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Stærke ord
“Vig bag mig, Satan!” udbryder Jesus, da Peter med ordene “sådan må det aldrig gå dig!” forsøger at tale imod, at Jesus skal lide meget ondt og slås ihjel i Jerusalem. (Matthæus 16,13-26) Det er stærke ord, når man tager i betragtning, at Jesus umiddelbart før har sagt: “Salig er du, Simon …” og “… du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke.” Men Peter går jo direkte imod den plan, som Jesus er en del af, og man kunne måske tilføje, at Peters forsøg på at tale Jesus fra at gennemføre planen, kunne give Jesus mindelser om Satans forsøg på at få ham til at svigte den samme plan under hans 40 dage i ørkenen.

Den troende og tvivleren
Efter at have assisteret Joakim Skovgaard med udsmykningen af Viborg Domkirke malede Niels Larsen Stevns for egen regning i årene 1907 til 1917 otte store malerier med nytestamentlige motiver. Et af disse malerier er billedet med Jesus og Peter. I bogen Niels Larsen Stevns og Verdens Lys skriver kunsthistorikeren Mikael Wivel om billedet: “Det beskriver en klar konfrontation mellem én der tror, og én, der tvivler. Den troende er i hvidt, og den tvivlende er i blåt. De to venner er på vej gennem det grønne, den forreste målrettet og den bageste tøvende – og armene falder som sværdhug imellem dem. Trods den dynamiske fremdrift i begge figurer virker det ikke desto mindre, som om de er frosset i situationen. (…) Deres stor fødder klæber til jorden, og de synes for evigt at være fastholdt i deres uenighed.” Endvidere bemærker Wivel om billedet det dramatiske lysindfald, de utidssvarende kostumer og deres ubibelske ansigter.

Modellerne til Jesus og Peter er unge arbejdsløse håndværkere Stevn har truffet på gaden i København. “Det var hans overbevisning, at det især var de fattige i samfundet, Jordens Salt, Kristus havde appelleret til med sine ord og sin gerning. Derfor var det også dem, der skulle befolke hans billeder. Der var, kort sagt, tale om en form for social realisme – og det var da heller ikke hverken Jeriko eller Jerusalem i hine tider, det gjaldt, men København her og nu. Af samme grund var det ikke kun aktørerne, men også lokaliteterne, der blev hentet i nærområdet. Kristus helbreder således den blinde ved en vej nær Damhussøen, og han taler med Zakæus under træerne på Øster Vold,” tilføjer Wivel.

Som et fysisk slag
Lisbeth Smedegaard Andersen beskriver billedet således i bogen Billednøgle til Det nye Testamente: “Vi er ikke i Jesu hjemegn, men befinder os i Danmark en varm sommerdag. (…) Vi er meget tæt på de to personer, og Stevns har fanget præcis det øjeblik, hvor uenigheden skiller dem i en grad, der får rummet mellem dem til at vide sig ud. Jesus har vendt sig mod Peter for at tilkaste ham sine vrede ord. (…) Nu er han på vej bort i en voldsom drejning, der forstærkes af hans knyttede hænder. Ordene har ramt Peter som et fysisk slag, der har standset ham i farten, så han i selve bevægelsen fremefter har flyttet vægten tilbage på venstre fod. Lyset kommer bagfra, så Jesu ansigt og røde kappe er belyst, mens Peters forside ligger i skygge.”

En mellemting mellem skræk og forbløffelse
Også Ebbe Reich Kløvedal har beskæftiget sig med billedet. Det gør han i bogen Billeder af Jesus – en beretning fra danmarkshistorien. “Det mest overraskende af disse tidlige billeder er Vig bag mig, Satan! fra 1910. (…) Vi ser to mænd gå rask fra venstre til højre i en olivenlund. Jesus i gyldenrød kjortel går forrest. Han vender hovedet og taler vredt over skulderen, så man næsten kan høre ham sige ordene. Han har kort blondt skæg og hår. Han ligner en dansk bondemand mere, end han ligner den konvention, Thorvaldsen og Skovgaard forlod sig på. Bag ham er Peter i blå kjortel standset brat i sin gang. Han står tilbagelænet i en mellemting mellem skræk og forbløffelse over mesterens ord. Men snart vil de begge forsvinde ud af billedet.”

Niels Larsen Stevns
Niels Larsen Stevns (1864-1941) var både maler og billedhugger/billedskærer og er repræsenteret på en lang række museer og i nogle kirker. Han havde et stort kristent sindelag, der bevirkede, at han fortsatte med at male kristne motiver, selvom det i tiden spillede en stadig mindre rolle. Men Stevns holder fast i at male, så der opstår en sammenhæng mellem tro og modernitet. Her på hjemmesiden er der tidligere brugt billeder fra Stevns’ hånd. De kan ses ved benyttelse af nedenstående links:

2. søndag efter helligtrekonger 2025 (Brylluppet i Kana)
3. søndag efter helligtrekonger 2025 (Kristus helbreder en spedalsk)
Kyndelmisse 2025 (Aften, klipperne, Gudhjem)
2. søndag efter påske 2025 (Den gode hyrde)
Trinitatis søndag 2025 (Jesus og Nikodemus)
7. søndag efter trinitatis 2025 (Kristus og Zakæus)
14. søndag efter trinitatis 2025 (En af de ti spedalske vender tilbage)
Sidste søndag i kirkeåret 2025 (Kristi genkomst)

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 28 – De dybeste lag i mit hjerte
LU 910 – Bagest i haven
LU 902 – Vi synger for dig, Herre Gud, Helligånd
LU 908 – Du tar mig, som jeg er
DDS 69 – Du fødtes på jord
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet!

Indlægget 5. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der en ‘løs’ kop kaffe/juice i kirken (Kirkehuset er udlejet)..
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

I skal være uden forbehold
Denne søndags prædikentekst er fra Bjergprædikenen, Matthæus 5,43-48. Afsnittet handler om fjendekærlighed. “Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer,” siger Jesus til folkeskaren. For hvis de kun elsker deres venner og familie, er de jo ikke anderledes end toldere og hedninge. “Så vær fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen.” Det må siges at være nogle store krav, Jesus her stiller. At elske sine fjender og og at være fulkommen som den himmelske fader. Men her skal blot nævnes, at man skal være barmhjertig, som Gud er barmhjertig. Man skal elske sin næste, og ens fjende kan jo også være ens næste. At elske sin næste er næppe et krav om at elske på et følelsesmæssigt plan. Men at være fuldkommen som Gud – kan man det? I Bibelen på nudansk fra 2020 formuleres det således: “I skal være uden forbehold i alt, hvad I gør, ligesom jeres far i himlen.” Man skal ikke sætte grænser for kærligheden.

Oprør fra hjertet
For nogle år siden var det moderne at skrive samtalebøger. (Genren er dog ikke gået helt af mode endnu.) En skribent kunne invitere to kendte personligheder til at tale sammen over nogle mødegange. Samtalerne blev optaget og efterfølgende redigeret og udskrevet som bog. På denne måde kunne samtalepartnernes udsagn suppleres og uddybes, men metoden kunne undertiden have den ulempe, at en bog, der måske kunne have fyldt 100 sider, kommer til at fylde det dobbelte. Et eksempel på en samtalebog er Oprør fra hjertet – tro, håb og handling. Her er samtalepartnerne Kjeld Holm og Steen Hildebrandt. Da bogen udkom i 2011 var nu afdøde Kjeld Holm biskop over Aarhus Stift og Steen Hildebrandt var professor i organisations- og ledelsesteori på Handelshøjskolen i Aarhus.

Den svage Gud
På et tidspunkt spørger Hildebrandt Kjeld Holm, hvad det er for en Gud, han tror på. Holm svarer, at han tror på den svage Gud, en Gud “… som stiller sig solidarisk med mennesket i dets udsathed og dets svaghed, som er ved dets side, sådan som Jesus var det hele sit liv igennem.” Den svage Gud er for ham i modsætning til den voldelige gud i Det gamle Testamente. Mange troende i forskellige religioner kan ikke acceptere en svag gud, der giver afkald på at bruge magt. De foretrækker en stærk gud, som bestemmer alt. Her bliver ens egen indsats mindre vigtig eller måske ligegyldig, siger Holm, for Gud bestemmer jo i sidste ende. Holm afslutter sit svar således: “Omvendt, tror du, som jeg, på en gud, der ikke bestemmer over din hverdag, så bliver din egen indsats afgørende. Man kan sige, du må hjælpe Gud med at gøre det godt her på jorden. I min kristendomsopfattelse da både skal, tør og må vi handle.”

(Gud kan både staves med stort eller lille. Ovenfor er fulgt den stavemåde, som er anvendt i bogen. Der kan godt argumenteres for, at det kunne være anderledes.)

Det empatiske engagement
Et andet sted i bogen drøfter de to to grundlæggende spørgsmål: ‘Hvorfor er man her i stedet for, at man ikke er her?’ og ‘Er der noget som ikke forandrer sig i en ellers meget foranderlig verden?’ Der bliver naturligvis ikke svaret endegyldigt på disse spørgsmål, men de prøver at indkredse det sidste. Hildebrandt spørger: “Hvad er det, der er dybere end mig selv?” Det kunde være nogle værdier, som hele tiden gør ham optaget af det menneskelige, så han næsten i sit hjerte og sin krop kan mærke, hvor ondt kloden har det. “Jeg bliver ked af det, rent ud sagt, når jeg ser på, hvordan kloden udvikler sig,” siger han. “Det er en form for global empati, i forhold til andre mennesker, i forhold til kloden, som jeg har som basis.” Holm tilslutter sig tanken om, at det måske er det empatiske engagement, som til syvende og sidst er en eller anden form for konstanthed.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
HS 321 – Lyse nætter
DDS 448 – Fyldt af glæde over livets under
DDS 29 – Spænd over os dit himmelsejl
LU 902 – Vi synger for dig
Løsark – At vågne og finde en morgen*
HS 334 – Lige før timerne mørkner i juni

LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
HS=Højskolesangbogen
* Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig

Indlægget 4. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

På årets længste dag vil Mads Klindt Poulsen og Mads la Cour føre os ind i midsommeren med toner fra deres helt unikke musikalske univers.

Inger Christensens digt-cyklus Sommerfugledalen vil være den gennemgående poetiske ledsager med oplæsning af Anders Carlsson.

Alle er velkomne. Fri entre.

Indlægget Mads & Mads og Sommerfugledalen blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndags prædikentekst er Lukas 14,25-35. Teksten består af en formaning til disciplene og den skare, der følger ham, to lignelser til at anskueliggøre formaningen, en metafor omhandlende salt og en afsluttende formaning om at høre godt efter, hvad der bliver sagt.

Formaningen
Den indledende formaning er barsk. Siger Jesus virkelig det? kunne man tænke. “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, så kan han ikke være min discipel.” Måske skulle man gå til en af de andre evangelister og se, om det kunne være udtrykt på en lidt blidere facon. Det nytter dog ikke at slå op i Markusevangeliet, for her bringes disse jesusord ikke. Derimod er der en smule hjælp at hente hos Matthæus. Han bruger ikke ordet ‘hader’, men skriver: “Den, der elsker sin far og mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker sin søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.” Går man til Bibelen på nudansk (2020) er ordene også mildere. Her tales der om at bryde med sin familie og opgive sit eget liv.
Hvis vi vender tilbage til Matthæus’ sprogbrug, der tilsyneladende er lidt mildere en Lukas’, kan man se, at han heller ikke lægger fingrene imellem. Et par vers tidligere skriver han disse jesusord: “Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.” Som om der ikke var splid nok på jorden i forvejen. Men der må jo være en god forklaring på disse hårde ord, som man kunne frygte bliver forstået på en alt for bogstavelig måde.

Lignelserne
Nu har Jesus fortalt sine disciple, at de skal tænke sig godt om, hvis de virkelig vil være hans disciple. Det er en meget indgribende beslutning, og der er ingen, der siger, at det vil blive nemt. Det forklarer han ved hjælp af to lignelser. Hvis man vil bygge et tårn, tænker man det så ikke ordentligt igennem først og laver en grundig planlægning. Hvis forehavendet mislykkes, kunne man jo risikere at blive hånet. Og hvis man tænker på at indlede en krig, kræver det også grundige overvejelser. Er man er stærk nok til at vinde den, eller ville det være bedre at løse problemet på anden vis?

Metaforen
Her sammenligner Jesus disciplene med salt. Salt er vigtigt for holdbarhed, og skal disciplene holde ved, skal de vide, hvad de går ind til. Holder de ikke ved, mister de kraften og skal som salt, der har mistet sin kraft, kastes bort. Heri kan der også ligge en skjult advarsel om, at de kan blive ekskluderet fra det kristne menighedsfællesskab Det er et synspunkt, som teologen Niels Willert anfører i sin bog Kommentar til Lukasevangeliet.

Formaningen 2
Vender vi tilbage til prædiketekstens start med ordene om at hade sin familie, skriver Willert videre, at med hensyn til efterfølgelse betoner Jesus betydningen af at være parat til at træffe den rigtig beslutning: “Forudsætningen herfor er i første omgang afkald på familierelationer, udtrykt på en skarp måde som had til sin familie. (…) Det er et enten eller.” Willert gør dog opmærksom på, at ‘at hade’ ikke skal forstås i følelsesmæssig retning, “men som et udtryk for en betingelsesløs henholdsvis tilsidesættelse af familierelationer og hengivelse til efterfølgelsen af Jesus.” Det gør Jesu ord mere spiselige, at man således ikke behøver at føle had mod sin familie for at følge Jesus, men man skal ikke tro, at det bliver nemmere af den grund, for Jesus siger efterfølgende: “Den, der ikke bærer sit kors og følger i mit spor, kan ikke være min discipel.”

Formaningen 3
Den afsluttende formaning lyser således: “Den, der har ører at høre med, skal høre.”
Hvis man mener, at kristendommen er en reformation af jødedommen, kan det ikke undre, at det, Jesus bliver startskuddet til, skaber splid i familierne i de første århundreder af vor tidsregning. Det, at nogle sætter sig op mod de religiøse traditioner i stærkt troende samfund, vil naturligvis skabe voldsom modstand. Til sammenligning kan man se tilbage på hvilke stridigheder og krige, der opstod, da den protestantiske bevægelse satte sig op imod katolicismen.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 725 – Det dufter lysegrønt
Løsark – Den skjulte skat*
LU 904 – Hyldetræet står i blomst
LU 908 – Du tar mig som jeg er
LU 910 – Bagest i haven
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
* Fra Iben Krogsdals salmesamling Fuldmagt

Indlægget 2. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Konfirmationen i 2027 finder sted i valgmenighedskirken lørdag d. 24. april kl. 10.

For yderligere information kontakt gerne Anders Carlsson (valgmenighedspræst i Vejstrup) Min adresse/mail og mit telefonnummer er: Landevejen 65, 5882 Vejstrup – anders.carlsson65@gmail.com – 40475919.

Indlægget Konfirmandindskrivning 2026 blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Lignelsen om den rige bonde
Denne søndags prædikentekst er Lukas 12,13-21. Jesus bliver bedt om at dømme i et økonomisk anliggende. Det afviser han blankt. Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, og for at gøre det klart fortæller han lignelsen om den rige bonde, der havde haft en god høst og nu vil puge det hele sammen i nye, større lader og slå sig til ro – spise, drikke og være glad. Men Gud siger til ham: “Din tåbe. I nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det dem, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.”

De ni bud
Den manipulerbare sandhed er overskriften på kapitlet om det 8. bud i Theodor Jørgensens bog Guds menneskelighed. I bogen gennemgår Theodor Jørgensen, der er professor i dogmatik, bl.a. de ti bud. Nu kan man spørge, hvorfor man taler om ti bud, når der egentlig kun er ni. Bud ni og ti er jo i virkeligheden kun ét bud, men det hænger sammen med, at Luther fjernede buddet med billedforbuddet, men han ønskede stadig, at der skulle være ti bud. Det 8. bud er buddet om ikke at bære falsk vidnesbyrd. Samtidig kommer Theodor Jørgensen ind på, at det faktisk er en misforståelse, at billedforbuddet ikke gælder længere. Hvordan det hænger sammen, vil blive opklaret i det følgende.

Du må ikke vidne falsk
Men først: Du må ikke vidne falsk mod din næste. Det uddyber Luther: “Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver vor næste noget på, udleverer eller bagtaler ham eller bringer ham i vanry, men derimod undskylder ham, taler godt om ham og optager alt i bedste mening.” Så allerede over 1000 år f. Kr. da Moses levede (hvis han da ellers er en historisk person, og man kan fæste lid til tidsangivelsen), var løgnagtig tale et så udpræget problem, at man måtte indføre religiøse love for at bekæmpe det. Og problemet er ikke blevet mindre i dag, hvor mulighederne for at udsprede løgne er blevet uhyre nemme. At visse statsoverhoveder også excellerer i det – og ovenikøbet i Guds navn – skal lige bemærkes, men ingen nævnt, ingen glemt.

Løgnen har mange former
“Tungen er en ild, som sætter tilværelsens hjul i brand,” skriver Theodor Jørgensen med henvisning til Jakobsbrevet. Løgnen har mange former: sladder, forræderi, bagvaskelse, fordomme, generaliseringer, ironi og satire. Om ironi og satire skriver han, at det er fint, når det fungerer som øjenåbner “… ikke mindst for dem, der er dens genstand, så de kan le med. Men er det en latterliggørelse på andre menneskers bekostning, der får dem, der ler, til at føle sig så selvgode, er det af det onde.”

Forbuddet handler ikke om billedkunst
Men hvad har overholdelsen af det 8. bud med at frygte og elske Gud at gøre? Jo, forklarer Theodor Jørgensen, mennesket er skabt i Guds billede, “… så derfor er hvert menneske af Gud iklædt en værdighed, som det deler med Gud, og som Gud kræver anerkendt.” Og her kommer billedforbuddet ind i billedet så at sige. Forbuddet handler ikke om billedkunst. “Billedforbuddet handler om, at vi i vores gudstro ikke gør Gud til en gud, der er skabt i vort billede, efter vore forestillinger om, hvad for en gud vi bryder os om.” Vi må ligeledes respektere de mennesker, vi møder, og ikke se og ønske det andet menneske efter vort billede “… kort sagt ikke gøre os et billede af ham eller hende, som vi tvinger det andet menneske ind i, det være sig et billede, vi synes om, eller det modsatte.”

Hvis kærlighed er for stort et ord
Det er dog ikke nok at undlade at bagvaske vor næste. “Hvor det er muligt at gøre positive tolkninger gældende, skal vi vælge dem frem for de negative. (…) Sandheden er altid afhængig af de øjne, der ser. Det gør en forskel, om man ser på en med mistro og skepsis, eller om man ser på en med kærlighed.” Og hvis kærlighed her er for stort et ord at anvende, foreslår Theodor Jørgensen at bruge ord som respekt, tillid, tiltro, åbenhed og positiv forventning i stedet for.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 724 – Solen stråler over vang
HS 166 – Der findes en livstid
Løsark – Den skjulte skat*
HS 67 – Troen er ikke en klippe
LU 910 – Bagest i haven
Løsark – Han gik langs søen**

LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling I tid og evighed
** Fra Iben Krogsdals salmesamling Fuldmagt

Indlægget 1. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Som altid er der den første onsdag i måneden en times fællessang fra Højskolesangbogen.
André sidder ved flygelet. Sangvært er denne gang Kirsten Abildskov.

Alle er velkomne – og tag venner og bekendte med. Tilmelding er ikke nødvendig.
Sted: Vejstrup Valgmenighedskirke, Brudagervej 6, 5882 Vejstrup.

Indlægget Junisang blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Indlægget Nyhedbrevet juni 2026 blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.