Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Opstandelsen og livet
Denne søndags prædikentekst er Johannes 11,14-45: Opvækkelsen af Lazarus, Maria og Marthas broder. Dette under omtales kun af evangelisten Johannes. Episoden finder sted kort tid før Jesu indtog i Jerusalem, dvs. kort tid før hans egen opstandelse. Til Martha, der kommer til ham for at fortælle om broderens død, siger han: “Jeg er opstandelsen og livet, den, der tror på mig, skal leve, om end han dør.”

Han ligger på fjerde dag
Ovenstående billede er et nordgræsk ikon fra 1611. De løftede hænder viser de tilstedeværendes forundring over Jesu under. Maria og Martha ses knælende foran Jesus. Martha har advaret Jesus, da han beder folkene om at fjerne stenen fra graven: “Herre, han stinker allerede. Han ligger jo på fjerde dag.” At dette er tilfældet ses på manden, der i væmmelse vender sig bort i portåbningen, og personen under Jesu fremstrakte arm, der dækker sit ansigt. Jesus opvækker Lazarus alene med ordene: “Lazarus, kom herud!” “… og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om sit ansigt.” Der er dog en afvigelse i billedet i forhold til prædikenteksten. Den døde ligger ikke i en grotte, men i en kiste stillet på højkant.

Med ryggen til
I bogserien Kristendommen ifølge … har forfatteren Jens Christian Grøndal skrevet bogen Min svage tro. Til en start indrømmer han, at han har levet sit liv med ryggen til kristendommen, stort set uden kontakt til dens sprog og ritualer, men da han er gift med en præst og hans døtre er både døbte og konfirmerede, er det efterhånden blevet sværere for ham at vende ryggen til.

At kommes i møde bagfra
De bibelske tekster bliver ved med at tale til ham, selvom han ikke har været god til at høre efter. Dog har nogle af dem været i stand til at trænge igennem hans modvilje, fx ‘Lad de små børn komme til mig. Dem må I ikke hindre.’ Når han lytter til bibelordene, føler han det som om, Guds søn kommer ham i møde gennem kristendommens lange historie. Altså bagfra. Det billede, skriver han, afføder en helt konkret betydning af ordet omvendelse: “At jeg vender mig om, fordi han kalder på mig.”

Det er Gud, der bekræfter
For Grøndal giver det kun mening at sige ‘Gud’, hvis man minder sig selv om, at man ikke med sin fornuft og bevidsthed vil kunne begribe, hvad eller hvem ordet refererer til. “Jeg kan ikke nærme mig Gud. Det er Gud, der nærmer sig, hvad enten jeg er opmærksom eller ikke.” Gennem samtaler med datteren ud fra hendes konfirmationsundervisning gik det op for ham, hvad der ligger i, at troen er en gave: “Det er ikke det unge menneske, der bekræfter sin tro på Gud, men Gud der bekræfter sin tro på hende.”

Den uhæmmede vilje lægger alting øde
Grøndal skriver, at ånden i Vestens forbrugersamfund af mange kan ses som en excentrisk luksus, som er til at at undvære – den befinder sig altid længere nede på tjeklisten, end de materielle symboler på drømme om det gode liv: “Man har alt, hvad hjertet kan begære, men sjælen står gabende tom. (…) Et liv uden modstand bliver goldt. Den uhæmmede vilje lægger alting øde.” Manglen på modstand kan være, når man har styr på tingene, så de formes uden modstand efter ens ønsker og vilje. “Omgivelserne bliver et spejl for selvet, og man føler sig hjemme i verden, fordi man har taget den i besiddelse. (…) Sådan kan man leve lykkeligt, indtil man måske, måske ikke, får fornemmelsen af, at der mangler noget.” Men sandhedens øjeblik kan indtræffe, for de færreste kommer igennem livet uden at miste, opleve nederlag eller at miste kontrollen.

Troens mulighed
“Måske forstår man først i den dybeste sorg eller angst, hvad det vil sige at håbe og tro, men selv når man bare går omkring i sit liv, giver det mening at se en frihed i at erkende sin afmagt. Give afkald på at styre, vælge og mestre, afstå fra at fælde dom over andre eller over sig selv. Der er jo også den moralske afmagt, når man igen har fejlet, svigtet nogen eller trådt på dem, glemt sit ansvar eller overset et menneske, der havde brug for en håndsrækning eller bare en smule opmærksomhed.

Når man har levet længe nok, bliver de forskønnende fortællinger, man har fortalt om sig selv, efterhånden tyndslidte og forvaskede. Måske kan verden bedrages lidt endnu, men inden længe vil man stå med bar røv på Herrens mark.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
HS 355 – Septembers himmel er så blå
LU 939 – Hvorfor skal vi leve, når alt er forbi?
LU 941 – Skæbne med den vingeskudte
Løsark – Så stille som regn*
Løsark – Igen berørt**
LU 954 – Ser ud over landet med skoven

HS=Højskolesangbogen
LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
*Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling I Tid og Evighed
**Kirkesangbogen

Indlægget 16. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Indlægget Nyhedsbrev for september 2026 blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Kun ét er fornødent
Denne søndags prædikentekst er Lukas 10,38-43, hvor Jesus besøger Martha og Maria. Det er i denne tekst Jesus siger ordene: “Men ét er fornødent.” Martha står i køkkenet travlt beskæftiget med at forberede et måltid, mens søsteren (lillesøsteren?) Maria sidder ved Jesu fødder lyttende opmærksomt til Jesu ord.

Står Velasquez´ billede til troende, er Martha stærkt utilfreds med, at Maria ikke hjælper til, så hun spørger Jesus, om han ikke også synes, at Maria burde hjælpe med, i forventning om at han vil give hende ret. Men Jesus svarer, at Maria har valgt den gode del, og at Martha gør sig alt for mange bekymringer.

God og bedre
Niels Willert har i sin bog Kommentar til Lukasevangeliet valgt at oversætte lidt anderledes, samtidig med at han oplyser, at han oversætter så tekstnært som muligt. I stedet for ‘den gode del’ skriver han ‘den bedre del’. ‘Bedre’ er jo 2. grad af ‘god’, så det må betyde, at Martha udfører den gode del, mens Maria har valgt den bedre del, som ikke skal tages fra hende. Jesus kunne sagtens mene, at den gode del heller ikke skulle tages fra Martha, men det var da ikke nødvendigt at være så urolig for så mange ting.

Det er kun Lukas, der bringer denne episode. I Johannes 12,1-11 får Martha og Maria (og Lazarus) også besøg af Jesus. Men der sker der noget ganske andet.

Idel lidelse, Qual og elendighed?
Knud Hansen (teolog og tidligere forstander ved Askov Højskole) skriver lidt om det ene fornødne i sin bog Forargelsen: “”Det ene fornødne” er ofte betegnet som et rammende udtryk for, hvad Jesus ville. Tag den med ro, siger han til Martha, der har travlt i køkkenet med at varte ham op, det er jo slet ikke nødvendigt med alt det, du stiller på bordet. Et er fornødent – at være lydhør over for det, livet forlanger af dig fra øjeblik til øjeblik.” Det kan så drives til yderligheder, kan det forstås af det, Knud Hansen skriver efterfølgende. Eneboere og munke m.fl. der har forstået det som et krav om verdensforsagelse. Det gælder også Søren Kierkegaard, der i den sidste halvdel af sit forfatterskab definerer kristendommen som det “at afdøe fra Verden:” Knud Hansen citerer ham for følgende: “Christendommen vil frelse hver enkelt, men den lægger ingenlunde Dølgsmaal paa, at naar der skal gøres Alvor hermed, bliver dette Liv lige det stik Modsatte af hvad et Menneske har Smag og Sands for, idel Lidelse, Qual, Elendighed.” Knud Hansen mener herom, at Kierkegaard siger nogenlunde det modsatte af, hvad Jesus siger. Knud Hansen skriver: “Det er ikke syndigt at elske livet, det er syndigt ikke at elske det højt nok.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 29 – Spænd over os dit himmelsejl
HS 65 – Usynlige
Løsark – Langsomme dage*
Løsark – Der våger i verden**
Løsark – Så gavmildt det lyder (Nadver)**
Løsark – Umærkeligt er skiftet*

HS=Højskolesangbogen
*Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling I tid og evighed
**Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig

Indlægget 15. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Betesda
Denne søndags prædikentekst er Johannes 5,1-15. Jesus er draget til Jerusalem og kommer forbi dammen Betesda, hvor en mængde syge mennesker håber på helbredelse, når Herrens engel til tider skaber røre i vandet. Den første, der når ned i vandet, bliver helbredt. Her ser Jesus en lam mand, der har ligget og ventet i mange år, og han spørger ham: “Vil du være rask?” Den lammes svar tyder på, at han ikke ved hvem Jesus er, men Jesus siger uanfægtet: “Rejs dig, tag din båre og gå!” Og manden tager sin båre og begynder at gå omkring.

Jesu autoritet
Her siges ikke noget om, at ‘din tro har frelst dig’. Manden kender ikke Jesus (eller i det mindste genkender han ham ikke), så da jøderne spørger ham om, hvem der har frelst ham, kan han ikke umiddelbart svare dem. Men de anklager ham for at bryde sabbatten. På sabbatten må man ikke bære sin båre. Nu kunne det lyde som om, han sladrer til jøderne om Jesus: Det var ham, der gjorde det – det er ikke min skyld, at jeg bryder sabbatten. Og senere, da han finder ud af, at det var Jesus, der helbredte ham, vender han tilbage til jøderne og fortæller det. Men det er nok en misforståelse at opfatte den helbredte som en, der sladrer. Han sætter blot Jesu autoritet højere end lovens autoritet. Jesus siger heller ikke ved denne lejlighed, at han ikke må fortælle andre om sin helbredelse, så den helbredtes hensigt er nok blot at udsprede kendskabet til Jesus. Desuden fungerer anden gang den helbredte ‘sladrer’ som overgangen fra underet til Jesu efterfølgende konfrontation med jøderne, som ligger ud over prædikenteksten. Jøderne anklager her Jesus for både at bryde sabbatten og for at gøre sig sig lig med Gud.

At forvalte en gave
Anden gang den helbredte møder Jesus, siger Jesus disse ord til ham: “Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.” Det kunne umiddelbart lyde som en trussel. Det kunne også lyde som en forklaring på, at manden var blevet syg: Han havde syndet. Det skulle han fra nu af holde op med. Han havde fået en ny chance. Det er nu ikke en rar kristendom, der forklarer sygdom med synd, så mon ikke salmedigteren Jens Rosendal har en bedre udlægning i sin evangeliesang for 14. søndag efter trinitatis: Vil du være rask? Her forbindes det ikke med konkret sygdom, men med et mere alment eksistentielt problem: “… det der er er lammet og blindt og dødt. Det skal rejses til glæde igen (…) en engel der rører dit sind og din hånd …” Fjerde vers lyder således:

Det sker. Det skete. Du møder
den Herre som råder hver eneste sag
Om søndag, om mandag, nu spørger han dig
Vil du være rask nu i dag?

Det er et tilbud om en gave. Det er op til den enkelte at tage imod gaven og forvalte den til gavn og glæde for sig selv og næsten.

En falanks af kroppe og et harmonisk cirkelslag
Maleriet Englen rører vandet i Betesda Dam får følgende beskrivelse i Henrik Wivels afsnit i bogen Joakim Skovgaard: “Englen ses som et lysende fikspunkt i billedet, da det som et hvidt vinget lyn mælker vandet. Effekten er udtalt, fordi Joakim Skovgaard netop skaber en konfrontation mellem to grundformer i billedet: den arkitektoniske og den dynamiske. Rammen i billedet udgøres af en romersk loggia, hvis søjler, rundbuer og tag udgør den arkitektoniske klassik. Selve sceneriet derimod er strømmende som dammens vand, ja mere end det. De syge i billedets venstre side udgør et tumultarisk felt, en formidabel malet falanks af kroppe, hvis masen sprænger arkitekturens mønster og uimodståeligt presser sig ind i billedets arkitektoniske ro og dvælende lys. Hermed åbenbarer Joakim Skovgaard endnu en effektfuld modsætning: mellem denne overvættes fysiske tilstedeværelse af mennesker, rytmisk flukturerende, vrængende, vanvidsgrebne og bulne i ansigterne, og så den metafysiske, der udgøres af englens blændende vingefang. Englens åbenbaring skaber uro i den menneskelige sjæl tydeligvis, men englen – og dermed det religiøse- er ikke selv karakteriseret ved uro, men som det ses, ved orden. Således lader Joakim Skovgaard englens strålekrans udgøre et stort harmonisk cirkelslag, der suverænt lukker det guddommelige inde i sin egen sfære.”

Det kan ikke forties
Som nævnt tidligere i indlægget siger Jesus ikke til den heldbredte, at hans tro har frelst ham. Det siges heller ikke – som evangelisterne ofte skriver i forbindelse med helbredelser – at det ikke må fortælles videre. Eksempelvis lyder det et sted: “Og han forbød dem strengt at lade nogen få dette at vide.” Jesus siger selv et andet sted “Sig det ikke.” Men det sker dog alligevel: “Des mere han forbød dem det, des ivrigere forkyndte de det.” Et sted siges det modsatte: “Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor store ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.”

Frygt ikke, tro kun
Med hensyn til troen siges det ikke altid åbenlyst, at den er afgørende for helbredelsen, men det ligger som regel underforstået i sammenhængen. “Vær frimodig min søn, dine synder forlades dig.” (Jesus så deres tro.) Men ofte pointeres det, at troen skal være der: “Det skal ske jer som I tror.” “Kvinde, din tro er stor, det ske dig som du vil.” “Frygt ikke, tro kun!” “Alt er muligt for den, der tror.” “Hvis du tror, skal du se Guds herlighed.” “Ikke engang i Israel har jeg set så stor en tro.”

På et tidspunkt har disciplene forsøgt at helbrede en månesyg dreng, uden det er lykkedes, og de spørger Jesus, hvorfor de ikke kunne helbrede ham. Han svarer dem: “Fordi I har så lidt tro; thi sandelig siger jeg jer: Hvis I har tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: ‘Flyt dig derfra og derhen,’ så skal det flytte sig …”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 749 – I østen stiger solen op
DDS 448 – Fyldt af glæde over livets under
Løsark – Syng for alverdens urolige hjerter
Løsark – Igen berørt, bevæget af*
Løsark – Fra vest står blæsten ind*

*Fra Kirkesangbogen
**Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling I tid og evighed

Indlægget 14. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Som altid er der den første onsdag i måneden en times fællessang fra Højskolesangbogen.
André sidder ved flygelet. Sangvært er denne gang Anne Kjær Albjerg.

Alle er velkomne – og tag venner og bekendte med. Tilmelding er ikke nødvendig.
Sted: Vejstrup Valgmenighedskirke, Brudagervej 6, 5882 Vejstrup.

Indlægget Septembersang blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

For at tjene
Denne søndags prædikentekst er Matthæus 20,20-28. Her siger Jesus disse ord til sine disciple: “Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” Jesus stiller således tingene på hovedet, for disciplene er ellers vant til det modsatte: De, der har magt og indflydelse, misbruger den til at undertrykke andre.

Nardusmysteriet
Indlægget til 11. søndag efter trinitatis beskæftigede sig med Maria Magdalene. Om hende er der meget mere at fortælle, så her kommer en lille fortsættelse. Anledningen er Poul Hoffmanns bog Nardusmysteriet – den virkelige Maria Magdalene fra 2008. Mysteriet består i de to spørgsmål: Hvem var kvinden, som salvede Jesus med den kostbare nardussalve? Og hvordan havde denne kvinde haft råd til at anskaffe sig en krukke med salve, der i værdi svarede til en almindelig arbejders årsløn?

Inden forfatterens argumentation berøres, skal det for overskuelighedens skyld opsummeres, hvad der står i de fire evangelier om salvningen.

Synderinden
Det er kun Lukas, der nævner, at kvinden er en synderinde.

Geografien
Det er kun hos Lukas, at det ikke finder sted i Betania, men snarere i Nain.

Navns nævnelse
Det er kun hos Johannes, at kvindens navn, Maria, nævnes.

Salvningen
Hos Markus og Matthæus salver kvinden Jesu hoved. Hos Johannes og Lukas salves Jesu fødder.

Adressen
Hos Lukas foregår scenen hos farisæeren Simon. Hos Markus og Matthæus er det hos Simon den spedalske. Hos Johannes er de hos Maria, Martha og Lazarus i Betania,

Tidsfastsættelsen
Hos Markus og Matthæus er det to dage før påsken, hos Johannes seks dage før påsken, og hos Lukas er det placeret længe før påsken rent tekstmæssigt.

Er fire lig med én
Bibelteksterne antages ikke i bred almindelighed at give tilstrækkelige oplysninger om Maria Magdalene til, at der kan tegnes et autentisk billede af hende, men den antagelse er forkert, skriver Poul Hoffmann. De fire episoder vil han derfor gerne slå sammen til én og samme episode, hvilket, som det kan ses af ovenstående, kræver, at der klippes en hæl og hugges en tå, og på den måde kan man bevise mange ting, som ikke altid har stor sandhedsværdi. På den anden side kan det jo heller ikke nagelfast fastslås, at Hoffmanns konklusion er forkert. Hoffman har ret i, at episoderne ligner hinanden så meget, at man kunne fristes til at tro, at mødet finder sted, hos en mand, der hedder Simon. Og da kvinden ét sted betegnes som synderinde og tre andre steder som fra Betania og et enkelt sted nævnes ved navnet Maria, konkluderer Hoffmann, at Maria fra Betania er synderinden (=skøgen). Her skulle vi så have fået svaret på, hvem synderinden er.

En landsbypiges vilde luksus
Så mangler vi at få svar på det andet spørgsmål: Hvordan har Maria haft mulighed for at anskaffe Nardussalven – en vild luksus, som en almindelig landsbypige aldrig kunne drømme om at komme i besiddelse af? Her siger Hoffmann så: Måske var Maria ikke så almindelig alligevel. For hvorfor undrede Judas sig ikke over, at hun havde den dyre salve. Han bebrejdede hende kun, at hun ikke havde solgt den, så de kunne bruge pengene på de fattige. Måske vidste han noget om Maria, som ikke bliver nævnt i teksten?

Hoffmann finder forklaringen i byen Magdala, som han beskriver som en blomstrende by på Jesu tid, hvor mange tjente store penge – fiskere, vævere, farvere og dueavlere. Altså et sted hvor umoralen havde gode betingelser for at florere. “Hvad kunne en landsbypige (Maria), som havde en syg bror (Lazarus) og en forslidt søster (Martha), have at gøre i Magdala? spørger Hoffmann og peger på den nærliggende by Tiberias, som var blevet centrum for den hellenistiske kultur, en slags riviera for den romerske overklasse. Her kunne der være gode indtægtsmuligheder for luksusskøger. Kommet hertil i sin tekst indskyder Hoffmann: “Dette skal ikke være en roman, hvor oplagt stoffet end kan være til det brug. Hvis der spørges til, hvad Maria i Betania kunne have at gøre i Magdala, behøves der ingen fantasi for at give svaret …” Måske er Hoffmann alligevel kommet til at skrive en roman. Han konkluderer i alle tilfælde, at Maria fra Betania er synderinden og identisk med Maria Magdalene – altså Maria fra Magdala.

For hun elskede meget
Som nævnt i indlægget til 11. søndag efter trinitatis var pave Gregor den Store kommet til samme resultat: Synderinden hos Lukas var Maria Magdalene. Fra Lisbet Kjær Müllers bog Maria Magdalene – Fra apostel til prostitueret skal to uddrag af pavens prædikener gengives:

Maria Magdalene, der var en synderinde i byen, vaskede af kærlighed til sandheden sin forbrydelses pletter bort med tårer, og Sandhedens ord gik i opfyldelse, hvor det hedder: “De mange synder er tilgivet hende, fordi hun elskede meget. Hun, der engang var blevet kold af synd, brændte nemlig senere heftigt af kærlighed.”

Når jeg tænker på Marias anger, vil jeg hellere græde, end sige noget. For hvis nok så stenhårde hjerte vil denne synderindes tårer ikke gøre blødt, så det følger hendes eksempel og angrer? Hun overvejede nemlig, hvad hun havde gjort, og ville ikke lade sig hindre i, hvad hun ville gøre. Mens de holdt måltid, gik hun ind og kom uden at være indbudt, og under måltidet udgød hun tårer. Forstå af hvilken smerte hun, der ikke skammer sig over at græde selv under måltidet, brænder. Lukas kalder denne kvinde for synderinde, men Johannes kalder hende Maria; vi tror, at hun er den Maria, af hvem Markus bevidner, der blev uddrevet syv dæmoner. Og hvad er det, der bliver betegnet som syv dæmoner, andet end alle lasterne? Da nemlig al tid indbefattes i syv dage, er det med rette, at helheden betegnes med syvtallet. Maria, der var fyldt med alle laster, havde altså syv dæmoner. Men se, da hun så sin skændigheds pletter, løb hun til barmhjertighedens kilde for at vaske sig …”

Som man kan se af Georges de La Tours maleri, har Maria Magdalene været indbegrebet af anger lige siden; dvs. lige indtil 1969, hvor den katolske kirke fjernede teksten om skøgen i liturgien til hendes helgendag. Herefter kunne man skelne mellem Maria Magdalene og den bodfærdige skøge.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
Løsark – Fra vest står blæsten ind*
DDS 502 – Jeg har en angst som aldrig før
Løsark – Der våger i verden et kærlighedsord**
Løsark – Langsomme dage*
LU 910 – Bagest i haven
Løsark – Endnu er det sommer*

LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling I tid og evighed
** Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig

Indlægget 13. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Jonastegnet
Denne søndags prædikentekst er Matthæus 12,31-42. Teksten består af flere dele, men her skal kun nævnes det, der omhandler jonastegnet. Jesus taler med nogle skriftkloge og farisæere, der ønsker, at Jesus skal gøre et tegn som bevis for, at han virkelig er den, han udgiver sig for at være. Men Jesus vil kun give dem profeten Jonas’ tegn. Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter. Sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Det er et tegn, som kræver tro på hans guddommelighed mere end at være et håndfast bevis, men det er samtidig et klart budskab til farisæerne om, at de på trods af deres lovholdenhed ikke kan redde sig selv. De kan kun, som Jonas blev det, reddes ved hjælp af Guds barmhjertighed.

Mundkristen
Min mund og mit indre er en af de nyeste bøger i serien Kristendommen ifølge … Den er skrevet af Hans J. Lundager Jensen, professor emeritus i religionsvidenskab. Lundager Jensen betegner sig selv som mundkristen og ikke-troende ateist. Hvad vil det sige at være mundkristen? Grundtvig bruger ordet i salmen Den kristelige kirkes skønne navn. Her lyder en linje: ‘Mundkristne går i skam og last’. Ordet er altså ikke positivt ment fra Grundtvigs side. Det bekymrer imidlertid ikke Lundager Jensen. Han accepterer, at han er mere kristen i munden end i hjertet. Han er medlem af folkekirken, ikke mindst fordi han kan lide den kristne kultur.

Ikke-troende ateist
Hvad mener han så med, at han er ikke-troende ateist? Umiddelbart kunne det lyde som et meningsløst begreb. Hvis man er ateist, er man vel ikke-troende, selvom nogle vil påstå, at ateisme også er en tro, for det er jo en tro på, at Gud ikke findes – og kan man definere, hvad det er for en Gud, man ikke tror findes? Så på den måde er en ateist troende. Men det er ikke det, Lundager Jensen mener. Han vedkender sig gerne troen på Gud – godt nok, som allerede nævnt, mere af mund end af hjerte – men afviser samtidig, at Gud skal blandes ind i forhold, der angår en fælles viden. Han siger det direkte således: “Jeg er ikke-troende ateist. Man kan også sige, at jeg er ateist, når jeg er på arbejde og sammen med andre ateister, men andre gange er jeg det ikke.” “Videnskaberne beskæftiger sig ikke med sandheder,” skriver han. “Den nøjes med at finde plausible forklaringer, og en forklaring er kun plausibel, indtil der kommer en forklaring, der er endnu mere plausibel. (…) Vil man have sandhed, må man gå andetsteds hen.”

Den protestantiske henfaldstid
Lundager Jensen mener, at tro er noget, der bliver til. Det er ikke noget, der er (kun undtagelsesvist). Tro er noget, der skal øves. At gå i kirke og synge salmer er vedligeholdelse af tro. Gudstjenestens formål er at lære. Men ved deltagerne da ikke i forvejen, hvad kristendommen går ud på? spørger han. Jo, svarer han, men de ved det ikke nok. “Traditionelt er den protestantiske henfaldstid sat til en uge …”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
Løsark – Der er tid til at fødes del 1*
Løsark – Der er tid til at fødes del 2*
Løsark – Der er tid til at fødes del 3*
Løsark – Der våger i verden et kærlighedsord**
LU 949 – Blandt spurvefjer og blade
LU 827 – Usynlige***

LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
*Fra Iben Krogsdals salmesamling Fuldmagt (Mel. af Mads Klindt Poulsen)
**Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig
***På melodien fra Højskolesangbogen

Indlægget 12. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Indlægget Nyhedsbrevet august 2026 blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Din tro har frelst dig
Denne søndags prædikentekst er Lukas 7,36-50. Jesus indbydes til at spise hos farisæeren Simon. Det er kommet en kvinde, der lever i synd, for øre, så hun trænger sig på medbringende en alabastkrukke med olie. Ved mødet med Jesus brister hun i gråd, og hendes tårer væder hans fødder, som hun tørrer med sit hår, salver dem og kysser dem. Dette er ikke noget, der behager farisæeren. Derfor fortæller Jesus ham lignelsen om pengeudlåneren og de to skyldnere. Det hele munder ud i, at Jesus siger til kvinden: “Dine synder er tilgivet. Din tro har frelst dig. Gå bort med fred.” Og til Simon siger han: “Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.”

Rent gætværk
Denne situation er malet af Niels Larsen Stevns. Titlen Maria salver Kristi fødder er dog misvisende, for der nævnes ikke noget i teksten om, at synderindens navn er Maria. Stevns er dog lovligt undskyldt, for det har fra gammel tid været en almindelig antagelse, at kvinden er Maria Magdalene. Det kan da heller ikke afvises 100 % – det er der så meget , der ikke kan, men det bliver det jo ikke mere rigtigt af. Identifikationen er baseret på rent gætværk. Lukas nævner først Maria Magdalene i kapitel 8,2-3, hvor hun er en af kvinderne i hans følge. Det nævnes samtidig, at Jesus har uddrevet syv dæmoner fra hende.

Fornedringen
Det er imidlertid værd at bemærke Maria Magdalenes vigtige rolle omkring Jesu død. Hun er til stede ved korsfæstelsen, ved gravlæggelsen og opdagelsen af den tomme grav. Her nævner både Markus og Matthæus hende ved navn. Ved den tomme grav er hun iflg. nogle tillægsvers hos Markus den første, der kan give budskabet om opstandelsen videre. Også hos Johannes møder hun Jesus, der beder hende sige det videre til de andre disciple. Så hvorfor skal Maria Magdalene fornedres ved at gøre hende identisk med synderinden? Er det patriarkatet, der på et tidspunkt i eftertiden ikke vil tolerere, at en kvinde skulle tildeles en så betydningsfuld rolle? I alle tilfælde holder pave Gregor den store i 591 en prædiken, der officielt udnævner hende til at være den synderinde, der optræder i søndagens prædikentekst. Siden da har hun været et yndet motiv for mange malere. Eksempelvis for maleren Tizian, der omkring 1531 malede Den bodfærdige Magdalene – kun iført sit lange hår og med alabastkrukken ved sin side.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
Løsark – Endnu er det sommer*
Løsark – Der våger i verden et kærlighedsord**
HS 372 – Fra vest står blæsten ind
HS 72 – Du lagde livstid i min krop

HS=Højskolesangbogen
*Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling I tid og evighed
**Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig

Indlægget 11. søndag efter trinitatis blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.

Syng af hjertens lyst
Tag vennerne under armen til maratonsang i Svendborg Forsamlingshus, når Vejstrup Valgmenighed er arrangør af De blå perler for 12. gang. Vi glæder os til at se rigtig mange til Vejstrup Valgmenigheds 12-timers-arrangement med maratonsang fra Højskolesangbogen i de skønne omgivelser i Svendborg Forsamlingshus på Lundevej.

Som det er traditionen, foregår det den tredje lørdag i august. Vi synger fra kl. 9 til kl. 21. Igen i år har vi inviteret en halv snes værter til at præsentere 10-12 sange i en lille time – hver med deres tema fra Højskolesangbogen.

Undervejs er der mulighed for at købe en kop kaffe, te, øl eller vand – og som fast føde: kage og sandwich. Man kan også tage en madpakke i den ene hånd, Højskolesangbogen i den anden hånd og sin kæreste eller nære ven i den tredje hånd.

Vi synger fra den nyeste udgave af Højskolesangbogen (19.), og vi kommer til at synge ca. 150 sange i de 12 timer. Du kan være med i længere eller kortere tid – komme og gå og komme tilbage igen, som det passer dig.

Arrangementet er åbent for alle, og der er fri entre.

Ulrich, Anders – og Vejstrup Valgmenighed

Indlægget De blå perler blev først udgivet på Vejstrup Valgmenighed.