Vandretur lørdag d.20. august i det smukke område omkring Rubenlund

Detaljer for Vandretur lørdag d.20. august i det smukke område omkring Rubenlund

Vejstrup Valgmenighed er i år vært for vandreturen tilrettelagt i samarbejde med vores
nabokirker og foregår i næsten samme område som cykelturen 14 dage senere. Cykelturen er
tilrettelagt af Getter for O.V.L.
Hele området vidner om en driftig egn, med fremsynede og idérige mennesker, som kunne og ville
omsætte idéer og tanker til handling til gavn for hele det lokale samfund.
Vi mødes kl.14.30 hos Karen og Ove Rosenberg på Tanghavevej 51, hvor vi under
kaffe/te og kage, får en introduktion til eftermiddagens vandretur, hvorefter vi mødes med Niels
Ørskov på Rubenlund.
Niels Ørskov er selv rundet af en gammel, dygtig frugtavlerslægt og er den nye ejer på stedet.
Derfor er det oplagt at det er Niels Ørskov, som fortæller om stedet og fremtiden og, selvfølgelig,
relationen til Møller, som var den foretagsomme frugtavler og opfinder på Rubenlund, indtil sin
død for to år siden.
Efter vandreturen i plantagen og omkring Elsehoved, hvor der undervejs fortælles om egnens
historie, lander vi igen hvor vi begyndte og kan spise den medbragte mad. Vi slutter en dejlig
eftermiddag med en kort andagt og tidlig aftensang.
Da vi gerne vil beværte alle deltagere med kaffe/te og kage, vil det være fint med en tilmelding til
Lone Arntzen på tlf. 40255382. Jeg svarer også gerne på eventuelle spørgsmål om turen.
Ændringer i programmet kan forekomme.


Dato

20 aug 2022

Tidspunkt

14:30 - 19:00